Vi står for kvalitet til overkommelige priser

Forskudsopgørelsen for året 2024

Forskudsopgørelsen kan hentes på skats hjemmeside. Skat anvender dit forskud til at beregne din løbende skat. Er du pensionist, beregner Udbetaling Danmark ligeledes din folkepension m.v. fra oplysningerne i forskudsregistreringen.

Vær opmærksom på prioritetsrenterne. Renterne kan have været ændret.
Har du lagt dine lån om til en ændret rente, bør du være opmærksom på dine rentefradrag.

Servicefradrag og topskat: For alle borgere hæves
servicefradraget med 5000 kr., hvilket bringer det samlede fradrag
til 11.900 kr. Topskattegrænsen ændres til 588.900 kr. efter AM bidrag. Indtægter udover grænsen beskattes med yderlig 15%.
Boligskat og ejerboliger: Nye boligskatter træder i kraft, og boligejere skal være opmærksomme på ændringerne.

Grundskylden kan stige en smule, men den vil nu blive trukket over skatten i stedet for at være en separat opkrævning. Dette kan påvirke månedlige udbetalinger, men det giver også mulighed for at tilpasse forskudsopgørelsen og udnytte rentefradraget.

Har du  opnået lønstigning, så vær opmærksom på grænsen for topskat, der ligger på kr. 600,543 årligt,  før ATP og AM.
Kontroller dit befordringsfradrag, ligeledes om du har fradrag for udearbejde og dobbelt husførelse. Disse fradrag overføres automatisk fra din årsopgørelse. Hvis ikke du er berettiget til disse fradrag i 2023, skal du nulstille. 

SIDSTE: »Satserne for både kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse kommer til at falde en smule næste år. Det skyldes, at benzinpriserne forventes at blive ændret i 2023, og at bilerne fortsat kører længere på literen. Hertil kommer et fald i udgifterne til bilforsikringer,« oplyser Hanne Søgaard Hansen, formand for Skatterådet.

Har du solgt/købt fast ejendom skal du være opmærksom på ejendomsværdiskatten. Er du blevet udlejer skal du også være på vagt - indtægtsmæssigt såvel som med ejendomsværdibeskatningen.


HH-revision & rådgivning i/s - Hovedgaden 36 - Vejrumbro - 8830 Tjele | Tlf.: 87 99 20 00

Design og programmering af SimpelService.dk